Vi er Hillside Gospel Singers

Hvem er vi?
Hillside Gospel Singers er et gospelkor, der vil være mere end bare et almindeligt amatør-gospelkor. Vi synger SAMMEN. Dermed menes, at alle i koret har betydning, da der er overvægt af “kor-numre” uden solist, og selv i numre med solist er der stadig meget at lave for den enkelte korsanger. For os vægtes kvalitet i harmoni og samklang over kvantitet, og pt. består koret af ca. 30 sangere, der er fordelt på 5 stemmegrupper: 1.- og 2. sopran, 1.- og 2. alt samt tenor og bas.
Koret dirigeres af Anette Lynghøj, og ved klaveret sidder Mikkel Kjær Petterson.

Ved korprøverne arbejdes der med korets lyd og musikalske udtryk, og vi har løbende fokus på sangteknikker der giver sunde stemmer, performance og den enkelte korsangers udvikling.
Det er ikke et krav at man kan læse noder, men noder er tilgængelige for alle. Der er enkelte sange, der ligger som lydfiler, men generelt er det en god ide selv at optage sin stemme, så man kan høre og øve den hjemme.

Hvordan kommer man med?:
Vi optager nye medlemmer ved sæsonopstart i januar og august. Man har to prøvegange til at finde ud af, om man har lyst til at være en del af koret. For at blive medlem, skal man kunne synge rent, og derfor skal man til en lille stemmeprøve på 5 - 10 min., hvor Anette Lynghøj og et medlem af bestyrelsen vil være til stede. Prøven består i al sin enkelthed i, at man synger “Mester Jakob” i forskellige tonearter. Herved bliver man også placeret i den rette stemmegruppe.

Koncerter:
Når Hillside Gospel Singers giver koncerter, lægger vi vægt på, at vi leverer en høj standard, og det er vigtigt for os, at vi lyder så godt som vi overhovedet kan. Vi synger ikke kun for vores egen skyld, men også for at give tilhørerne den bedst mulige musikalske oplevelse. Vi tilstræber at synge uden noder/tekster, men det er ikke et krav.

Repertoire:
Korets repertoire er hver sæson sammensat af melodier, der varierer i både tempo, udtryk og sværhedsgrad, så det bliver behageligt at synge ved øveaftner, og giver lytterne en musikalsk oplevelse ved koncerterne. Vi synger både nyere og ældre gospelsange og spirituals, men for os er det budskabet, der er det vigtigste, og man kan derfor sagtens opleve, at der kan være pop, rock, funk og meget andet på programmet. I julen skifter vi hele repertoiret ud og synger både kendte og ukendte julesange.
 
Hillside Gospel Singers startede i sensommeren 2010 på initiativ af singer/songwriter og bachelor i musik Anette Lynghøj, som lige siden har været korets musikalske leder og arrangør.
 
Vi er ca. 30 sangglade kormedlemmer.
Vi giver koncerter i kirker, til forenings– og organisationsarrangementer, til private fester
o. lign, se mere under booking.
 
Kort sagt, - Vi elsker at synge!
 
Følg og Like os på vores Facebook side : Hillside Gospel Singers på Facebook

Optagelse i koret

 
Skulle du få lyst til at søge om optagelse i koret er du altid velkommen til at kontakte os.
 
Vi optager medlemmer 2 gange om året i januar og august så ring eller skriv for nærmere dato og vi laver en aftale  om et par prøvegange, så har du mulighed for at se om det er noget for dig.
 
Næste Opstart ?. august 2020
 
Vi øver onsdage kl. 19.00 - 21.30 i Bred Kulturhus, Bredgade 80, 5492 Vissenbjerg
 
Har du spørgsmål så send os en mail,
se venligst under kontakt.

Det synger vi bl.a.

 
Arise
Born Again
Completely yes
Friend
Hallelujah, You´re worthy
I smile
Let me fly
My life is in your hands
Awesome
You are
I will follow him
Pilgrimssangen
I østen stiger solen op
Christ you know i love you
Light of my life
og mange flere..

Nyheder

Update den. 7 april 2020
På grund af de seneste udmeldinger fra regeringen, så er vi fortsat lukket ned og at dette varer mindst indtil den. 10 maj
 
Vi ser stadig tiden an, men udsigterne til at vi kan åbne igen i denne sæson srer ikke gode ud
 
Pas nu rigtig godt på jer selv og hinanden indtil vi kan ses igen
Hillside Gospel Singers