Nye medlemmer
Har du lyst til at synge, så mød op og prøv kræfter med Gospel.
Du bliver garanteret i godt humør og du kommer med i et hyggeligt fællesskab hvor alle elsker at synge.
Koret har med tiden udviklet sig meget og har også opbygget et godt sammenhold, hvor der altid er plads til et grin i en positiv ånd.
Vores Korleder Anette Lynghøj har passion for gospel og styrer os med ekspertise og humor.
Prisen for medlemskab 1 sæson er pt. 750 kr.
Pt. optager vi nye medlemmer løbende, men helst tæt på sæsonstart i januar/ februar eller august.
Man har to prøvegange til at finde ud af, om man har lyst til at være en del af koret.
For at blive medlem, skal man kunne synge rent, og derfor skal man til en lille stemmeprøve på 5 – 10 min., hvor Anette Lynghøj og et medlem af bestyrelsen vil være til stede.
Prøven består i al sin enkelthed i, at man synger “Mester Jakob” i forskellige tonearter. Herved bliver man også placeret i den rette stemmegruppe.
Minimum alder for at være med i koret er 18 år.
Skriv til os på hillsidegospel@gmail.com og aftal hvornår du ønsker at komme.
Vi øver onsdage kl. 19.00 i Vissenbjerg sognehus/Vissenbjerg Kirke.